Ingredienser til bønnesalat med gris
(3 pers.)
150 g bacon i skiver
1 ds. kogte kikærter
200 g kogte kartofler
200 g grønne bønner
200 g edamamebønner
2 spsk. olivenolie
2 tsk. hvidvinseddike
1 spsk. hakket persille
1 spsk. hakket kapers
150 g røget mørbrad
Salt og peber
1 spsk. olie
100 g skalotteløg
4 fed hvidløg
1 spsk. ahornsirup
Fremgangsmåde til bønnesalat med gris
Steg baconskiverne sprøde ved høj varme og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Skyl kikærterne, skær kartoflerne i tern og damp de grønne bønner let. Pisk olie, eddike, persille og kapers sammen og vend kikærter, kartoffeltern og bønner i. Skær mørbraden i små tern og vend dem i salaten. Pil løg og hvidløg og skær skalotteløgene i kvarte og hvidløgene i skiver. Svits løg og hvidløg, til de begynder at tage farve. Tilsæt siruppen og steg i yderligere 2 min. Anret bønneblandingen på et fad og fordel bacon og løg over.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Find flere opskrifter her...
Pasta med spinatpesto og røgede muslinger
Pasta med ærter og bacon
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)