(4 pers.)
20 min. + 50 min. i ovnen
300 g hakket oksekød
200 g hakket svinekød
1 revet løg
30 g rasp
1 æg
2 dl mælk
1 tsk. salt
4 knuste enebær
1 knsp. peber
125 g baconskiver
1 dl fløde 9%
2 spsk. mel
1 spsk. smør
2 dl oksebouillon
2 spsk. ribsgelé
1 spsk. blåskimmel ost
Bland kødet og rør det med løg, rasp, æg, mælk og krydderier til en jævn fars. Læg farsen i ovnfast fad, formet som et brød med bacon over. Brun haren i ovnen ved 200° i 15 min. Rør fløde, smør og mel sammen og bring det i kog under omrøring. Rør bouillon i lidt efter lidt og smag til med salt, peber, ribsgelé og blåskimmelost. Hæld sovsen over haren og lad den stege videre ved 175° i 35 min. Server med ribs og kartofler og dampede gulerødder.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Find flere opskrifter her...
Ølmarineret flanksteak
Hakkebøf med "knust" kartoffelsalat
Brændende kærlighed