Rejesalat med avocadosalsa og tomatdressing
(4 pers. - let hovedret)
30 min. + natten over til dressingens trækketid
1 spsk. olivenolie
600 g store, pillede rejer
50 g blandede salater
Tomatdressing
500 g modne tomater skåret i små stykker
1 skalotteløg
2 fed hvidløg
½ bundt basilikum
1 tsk. sukker
2 spsk. rødvinseddike
2 spsk. olivenolie
Salsa
2 cm hakket, rød chili uden kerner
1 fed hvidløg, finthakket
1 hakket skalotteløg
1 lille bundt koriander, grofthakket
2 avocadoer
Saften af 2 citroner
Tilbehør
Groft brød
Kom alle ingredienser til tomatdressingen i en skål og mos eller mort det til en grødmasse. Lad det trække natten over eller bare så længe, du kan. Si det og gem resten (ca. 2 dl tilovers) i et glas i køleskabet til de næste 3-4 dage. Bland chili, løg, hvidløg og koriander med citronsaft og læg mindre stykker af avocado heri.
Lynsteg rejerne ad 2 gange i olien, drys med salt og peber og vend med salatblade. Læg avocadosalaten nederst på tallerknen og top op med rejer og salat og hæld tomatsovs over.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Super redskab til grønsagerne
Börner mandolinjern skærer i skiver, tern og julienne i flere forskellige tykkelser og bredder. Fås for 199 kr. i shoppen (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Kyllingesalat med mango og asparges
Rødspættefileter i ovnpakker
Pitabrød med marinerede rejer
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)