Opskrifter

Yoghurt med rabarber-vaniljekompot

Fredag, 25. juni 2010af Redaktion
Både som lækker morgenmad eller dessert

(6-8 portioner)

200 g rabarber
2 spsk. vand
100 g rørsukker
2 skiver citron
½ cm frisk ingefær
½ stang vanilje
25 g tørrede tranebær
1 l græsk yoghurt


Vask rabarberne godt og skær dem i 1 cm lange stykker. Kom rabarber, vand og sukker i en gryde sammen med stykker af citron og ingefær, den flækkede vaniljestang og tranebær. Kog blandingen op, til sukkeret er smeltet, tag gryden af varmen og lad kompotten afkøle. Vend rabarberkompotten i yoghurten og server.

TIP

Rabarberkompotten kan med fordel laves i større mængder, da den også kan bruges til rabarbertrifli eller som fyld i en lagkage. Tilsæt blot lidt konserveringsmiddel, hæld den varme kompot på skoldede glas og luk til.

Dessertopskrift: Kristina Marckmann


Prøv lækre desserter med jordbær og rabarber.

Flere lækre desserter...
Rabarbervaniljecreme med myslicrunch
Pandekager med frugtkompot
Jordbærspid med ananas og chokolade