Sennepskotelet med couscous
(1 pers.)
1 svinekotelet, ca. 1½ cm tyk
Salt og peber
2 tsk. sennep, stærk Kofoed
½ -1 rødløg i fine skiver
Skal og saft af ½ citron
1 spsk. olivenolie
2 dl grønsagsbouillon
80 g couscous
¼ bdt. bredbladet persille
1 spsk. kapers
Gnid koteletten med salt og peber. Steg den på grillpande først ved høj varme i 2 min. på hver side og så ved lav varme i 5-6 min. på hver side, til den er netop gennemstegt. Smør den med sennep på hver side i et meget fint og tyndt lag. Overhæld couscous med kogende bouillon og lad det trække i 8 min. Bland det (uden væde) med løg, hakket persille, kapers, citronsaft og -skal og olivenolie. Smag til med salt og peber og server til koteletten.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen
Prøv også
Auberginepasta med ost