(Pide)
15 g gær
½ tsk. sukker
1½ dl lunet vand
450 g hvedemel (gerne stærkt hvedemel med højt glutenindhold)
1 tsk. salt
2 spsk. tyk yoghurt
2 spsk. olivenolie
75 g fetaost
Lidt æg til pensling
Rør gær med sukker og vand. Kom salt, yoghurt og olie i og tilsæt så melet lidt ad gangen, mens du ælter. Ælt i 5-10 min. Lad dejen hvile til dobbelt størrelse. Slå dejen ned og del den i to. Rul den ud til to aflange stykker, på hvis midte der drysses feta og pensles med æg. Kanterne foldes over og lukkes på midten. Pensles med olie og bages i ovnen på pizzasten, hvis du har en sådan, ellers bare på plade ved 210° i 10-12 min., til det er lysebrunt. Holdes bløde pakket i et rent klæde.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Majsbrød
Baguette
Grove speltflutes