Aioli (Fransk hvidløgsmayonnaise) fra Provence til sommerens grønsager, kogt kalvetunge og fisk, smilende æg med grøn salat eller en lille klat på tomatmaden.
(6-8 pers.)
4-6 fed hvidløg
2 pasteuriserede æggeblommer (ikke for kolde)
½ tsk. dijonsennep
Ca. ½ tsk. salt
1-2 spsk. citronsaft eller lys vineddike
1 dl neutral olie (ikke for kold)
1 dl olivenolie (ikke for kold)
Ca. ½ dl vand
Groftkværnet peber
Pil og pres hvidløgsfeddene. Pisk hvidløg, æggeblommer, sennep og salt sammen i en skål. Pisk olien i lidt ad gangen. Først dråbevis, så olien piskes helt ind i æggeblommerne, senere i en tynd stråle. Pisk olivenolien i og rør vandet i til sidst, så saucen får den rette konsistens. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Aioli kan holde sig i køleskabet 4-5 dage og gøres "lettere" med lidt fast yoghurt.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Mere koldt og krydret til sommermaden...
Rød mojo
Bagt tomatsalsa
Avocado mojo
med ingefær
Sprød mozzarella
Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)