Opskrifter

Ananaskage

Søndag, 4. marts 2012af Redaktion
En dejlig, frisk kage fra Familie Journals Slankeklub

(12 portioner)

Dej
2 stk. æg
200 g sukker
1½ dl ananassaft
150 g hvedemel
2 tsk. bagepulver

Kokosmasse
30 g smør
100 g sukker
1 stk. æg
2 tsk. vanillesukker
1½ dl kokosmel

Ananasmos
3 dl blendet ananas

Pisk æg og sukker til en tyk æggesnaps, bland med ananassaft og vend forsigtigt hvedemel og bagepulver i. Hæld dejen i en lille smurt bradepande (25cm x40cm). Bag kagen på nederste rille ved 200 grader i 20 min. Lav kokosmassen. Rør smør, æg, sukker, kokosmel og vanillesukker sammen i en gryde, varm blandingen op til kogepunktet. Massen må ikke koge. Blend ananassen til mos. Tag kagen ud af ovnen. Stik i kagen med en stikkepind, hvis der ikke hænger dej fast på strikkepinden, er den færdig. Ellers skal den have lidt længere tid i ovnen. Fordel mosen på kagen og kokosmassen oven på mosen. Bag kagen på nederste rille ved 225 grader indtil den er gylden, ca. 5-8 min.
Tip: Skær kagen ud i 12 stykker og frys den ned i portioner.

Slankeopskrift: Lisa Bolting

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her. (link fjernet)

Energi-information pr. portion
Energi 236 kcal/989 kJ
Fedt: 6 g
Kulhydrater: 40 g
Protein: 3 g
Kostfibre: 1 g

Find flere slankeopskrifter i Familie Journals Slankeklub

Prøv de andre lækre madopskrifter:
Banan- og blåbærmuffins
Bagte æbler med mandelfyld
Bananis


Du kan finde masser af lækre slankedesserter her




Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)