Cheesecake med mangocreme og mandler
Opskrift på cheesecake med mangocreme
125 g grove digestive kiks
50 g smør
2 modne mangoer
200 g flødeost
2 dl græsk yoghurt
150 g sukker
Revet skal af 1 usprøjtet citron
5 blade husblas
3 pasteuriserede æggehvider
50 g smuttede, hakkede mandler
Pynt
Hakket chokolade, små påskeæg
Fremgangsmåde til cheesecake med mangocreme
Fristende cheesecakes!
Er du også vild med cheesecake - eller ostekage - så kig med her, hvor vi har samlet nogle af vores bedste opskrifter.Se opskrifter på cheesecake her >>
Kom kiksene i en plastpose og knus dem fint med en kagerulle. Bland kiks og smeltet smør, fordel det i bunden af en springform. Sæt det i køleskabet ca. 20 min.
Flæk mangoerne og skær kødet fra sten og skal. Miks kødet med blenderstav. Rør flødeost, græsk yoghurt, sukker, citronskal og mango sammen.
Udblød husblassen ca. 5 min. i koldt vand. Tag husblassen op og smelt den i en skål over vandbad. Afkøl husblassen lidt og rør den forsigtigt i osteblandingen.
Pisk hviderne stive og vend dem i sammen med mandlerne. Fordel blandingen i formen oven på kiksebunden. Sæt kagen i køleskabet 4-5 timer eller til næste dag.
Fjern formens ring og pynt med chokolade og små påskeæg.
Tip: Bunden kan laves ned en blanding af digestive og hårde ingefærkager.
Inviter på påskemiddag...
Melon med skinke
og parmesan
Græsk lamme-
ragout med citron