Opskrifter

Fastelavnsmasker

Mandag, 28. februar 2011af Redaktion
Fastelavnsmaskerne her er sjove at pynte, og de egner sig godt til at hænge på et hjemmelavet fastelavnsris

(16 stk.)

Se vores store linksamling med god inspiration til fastelavn her


150 g hvedemel
125 g smør
75 g sukker
¼ tsk. hjortetaksalt
50 g kokosmel
100 g flormelis
1 pasteuriseret æggehvide
Frugtfarve
Sukkerkrymmel

Hak mel og smør sammen til en grynet masse. Bland sukker, hjortetaksalt og kokos, rør det i melblandingen og ælt dejen godt igennem. Udrul dejen i ½ cm tykkelse, udstik kagerne med en aflang, oval udstikker og skær huller til øjnene. Læg kagerne på en plade med bagepapir og bag dem midterst i ovnen ved 180° varmluft i 10 min., til de er gyldne. Lad kagerne afkøle på en bagerist og rør imens flormelis med æggehvide og frugtfarve til en glat konsistens. Dekorer kagerne med glasuren og drys med sukkerkrymmel.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Chokoladekage-kat
Kromans fastelavnsboller
Fastelavnsris




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)