Opskrifter

Kagen til mors dag

Tirsdag, 4. maj 2010af Redaktion
Glæd din mor med en fin, hjerteformet kage med jordbær

Opskrift på kage til mors dag

Se vores gaveidéer til mors dag her

150 g usaltet smør
150 g god, mørk chokolade
150 g sukker
4 æg
100 g blendede mandler
2 spsk. stærk kaffe
1 spsk. hvedemel
2 spsk. jordbærmarmelade
160 g usaltet smør
100 g flormelis
300 g jordbær

Sådan gør du - kage til mors dag

Smelt smør og chokolade over vandbad og lad det afkøle lidt. Pisk sukker og æggeblommer luftige og rør chokoladeblandingen i sammen med mandler, kaffe og mel. Pisk æggehviderne stive og vend dem i. Hæld dejen i en smurt hjerte- el. tærteform (24 cm i diameter) bag den i ovnen ved 175° i 25 min. og lad den afkøle. Purer marmeladen gennem en sigte, så den er fri for klumper. Pisk smør og flormelis luftigt og rør marmeladen i. Skyl jordbærrene og halver dem. Smør halvdelen af cremen over kagen, fordel jordbærrene over og pynt kanten med resten af cremen.

Bageopskrift: Kristina Marckmann

Prøv også...
Rabarberhjerter
Hjertekager
Fragilité til mors dag