Ingredienser til Kajkager
(20 stk.)
2 æg
150 g sukker
125 g mel
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
1 dl mælk
150 g smør
180 g flormelis
1½ spsk. pureret jordbærmarmelade
3 tsk. limesaft
Rød frugtfarve
250 g marcipan
Grøn frugtfarve
4 spsk. flormelis
25 g chokolade
Fremgangsmåde til Kajkager
Pisk æg og sukker luftigt. Tilsæt mel blandet med bagepulver og vaniljesukker skiftevis med mælken. Hæld dejen i 20 muffinsforme og bag kagerne midt i ovnen ved 200° i 12 min. Pisk smørret med flormelis, marmelade, lime og rød farve til en blød creme. Fordel cremen over muffinsene, smør den ud, så de får en rund top, og stil kagerne på køl, til cremen er fast. Ælt marcipanen med frugtfarve og flormelis og rul den ud i 2 mm tykkelse og udstik den i 10 cm cirkler. Form marcipanen omkring kagerne, skær et snit som mund og tegn øjne med smeltet chokolade.
Bageopskrift: Kristina Marckmann
Er du vild med konditorkager?
Her har vi samlet nogle af vores bedste opskrifter og alternativer til en masse af de konditorkager, som vi kender fra bageren >>
Flere sjove kager...
Sørøverhatte
Kagen til fars dag - den forestiller en fodbold
Muffins med sjov dekoration
10 superlækre chokoladekager - find din favorit