Kransekagehjerter
(12 stk.)
Ingredienser til hjerter af kransekage
400 g marcipan
150 g sukker
1 æggehvide
Lidt flormelis til udrulning
150 g mørk chokolade
Pynt:
Sukkerpynt, kugler, krymmel el. spiseligt guld
Prøv også: Hjemmelavet marcipan til din kransekage
Sådan laver du hjerter af kransekage
Del marcipanen i mindre stykker og ælt den sammen med sukker og æggehvide.
Del dejen i 12 stykker.
Rul dem ud til ca. 18 cm. lange pølser på et bord drysset med lidt flormelis.
Form pølserne til hjerter og tryk dem sammen i sammenføjningen.
Tryk spidsen let, så formen bliver tydeligt hjerteformet.
Læg hjerterne på plader med bagepapir.
Bag dem ved ca. 200 grader i ca. 8 min. til de er gyldne og let brune i kanten.
Afkøl kagerne. Smelt chokoladen og dyp hjerterne i chokoladen, enten hele hjertet eller bare én af siderne.
Læg dem på bagepapir og drys med pynt. Lad chokoladen stivne.