
Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have... så fastelavnsboller skal du få!
Fastelavn er en fantastisk tid på året for både store og små, for her kan der nemlig nydes fastelavnsboller i stor stil.
Uanset om du er til en god gammeldags en af slagsen med remonce og glasur, eller om du drømmer om en nyfortolkning af fastelavnsbollen, så er du landet det helt rette sted.
Vi har nemlig fundet tre bud på lækre fastelavnsboller, der alle rummer noget af det velkendte, men som også giver dig mulighed for at prøve noget nyt.
Rigtig god fornøjelse - og velbekomme!
Drømmer du om at sætte tænderne i en lækker gammeldags fastelavnsbolle, så kunne denne godt være et godt bud. Dejen er koldhævet i 8 timer i køleskabet, så du skal sætte lidt ekstra tid af til at lave dem. Men de er alle minutterne værd.
I stedet for at lave mange små fastelavnsboller, så prøv denne kæmpe fastelavnsbolle! Den er fyldt med en lækker remonce på marcipan og flødeskum.
Hvis du synes, fastelavnsboller godt kan gå hen og blive lidt for søde, så bør du prøve disse, der er smækfyldt med frisk smag i form af en cremet lemoncurd!
Vi garanterer, at de vil falde i god jord hos både børn og voksne.