Opskrifter

Marengskage med chokolademousse

Mandag, 10. maj 2010af Redaktion
Skøn kage, der serveres med jordbær og evt. blåbær

45 min. + køletid

Marengsbunde
4 æggehvider
180 g sukker
125 g mandler

Mousse til fyld
200 g mørk chokolade
4 pasteuriserede æggeblommer
3 spsk. sukker
Revet skal og saft af 1 usprøjtet appelsin
2 pasteuriserede æggehvider
2½ dl flødeskum

Frugt til pynt
250 g jordbær
Evt. blåbær


Pisk æggehviderne stive. Pisk sukkeret i lidt ad gangen, til det er sejt. Blend mandler og fold dem i dejen, der smøres ud til 2 store cirkler på bagepapir og bages ved 180° i 25-30 min., til de er sprøde og gyldne. Smelt chokolade over vandbad. Pisk æggeblommer med sukker og hæld æggemassen i den kun lune chokolade under omrøring. Tilsæt appelsinskal og saft. Pisk æggehvider stive. Pisk fløden stiv. Rør ca. halvdelen af flødeskummet i chokolademassen og fold så resten af flødeskummet og æggehvideskummet i. Smør halvdelen på den ene, bagte bund og halvdelen på den anden. (Du kan også lave 3 noget mindre bunde med fyld på hver).
Læg sammen og stil koldt gerne til næste dag.
Serveres til dessert med jordbær og evt. blåbær

Bageopskrift: Helle Brønnun Carlsen


Flere lækre kager...
Rødbede-chokoladekage
Nøddekage med banan og chokolade
Sandkage med citron og vanilje