Opskrifter

Nem cheesecake med kirsebær

Lørdag, 21. november 2009af Redaktion
Flot og rigtig lækker dessert på 15 minutter

(4 pers.)
15 min.

6 fuldkornshvedekiks (f.eks. Digestive)
2 spsk. hakkede mandler
2 spsk. smør
280 g syltede kirsebær
½ dl saft fra kirsebær
150 g flødeost naturel
2 dl græsk yoghurt
4 spsk. flormelis
2 tsk. fintrevet citronskal
Citronmelisse


Knus kiksene og smelt smørret. Bland kiks og smør med de hakkede mandler og sæt blandingen til afkøling på en tallerken i køleskabet. Lad kirsebærrene dryppe godt af og hak dem groft. Rør kirsebærsaften med flødeost, græsk yoghurt, flormelis og revet citronskal. om blandingerne lagvis i 4 portionsglas. Start med kikseblandingen i bunden, herefter kirsebærstykker og til sidst ostecremen. Pynt med citronmelisse og server.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Flere portionsanrettede desserter...
Æblekage med ristet havre
Sneæg med vaniljecreme og blåbær
Mokkamousse