Opskrifter

Rabarberpie

Onsdag, 29. juni 2011af Redaktion
Tærten her smager ikke bare godt, den er også nem at lave!

Ingredienser til rabarbertærte


800 g rabarberstilke
200 g sukker
40 g smør
1 rulle kølet butterdej (250 g udrullet på bagepapir)

Tilbehør
Cremefraiche
Kanel

Sådan gør du
Rens rabarberne og skær dem i 2-3 cm stykker. Læg dem i en bredbundet gryde med sukker og smør. Varm op og lad det simre ved god varme 10-15 min. uden låg og under jævnlig omrøring. Lad det simre, til rabarberne er let karamelliserede, og væden er kogt ind. Pensl en tærteform, gerne porcelæn, på 22 cm med smør. Hæld rabarberne i og lad dem køle helt af. Fold dejen ud og prik tæt med en gaffel. Læg dejen over formen og tryk den til i kanten. Sæt tærten i ovnen ved 200° omkring 25 min. Serveres lun med cremefraiche krydret med lidt kanel.

Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Jordbær-rabarbertærte
Rabarbertærte med creme
Marengsbund med jordbær og lime

Find mange flere opskrifter med rabarber og jordbær her...




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)