Opskrifter

Rabarbertærte med marcipanlåg

Torsdag, 1. juli 2010af Redaktion
Skøn tærte med marcipan og rabarber

(8 pers.)

Dej
3 dl hvedemel
½ dl sukker
75 g smør
1 æggeblomme
Lidt kartoffelmel til udrulning

Fyld
75 g revet marcipan
300 g rensede rabarber
50 g sukker

Top
100 g revet marcipan
3 æggehvider
Lidt mandelflager til pynt


Smuldr smør i mel og sukker og saml dejen med æggeblommen og evt. lidt koldt vand. Stil dejen på køl i 30 min. Rul ud på kartoffelmelsdrysset bord. Forbag tærten 20 min. med snydefyld (f.eks.tørrede ærter). Drys 75 g revet marcipan i og læg skiver af rensede, sukkervendte rabarber i. Pisk hviderne og fold den revne marcipan i. Kom mandler på som top. Bag ved 200° i 25 min., til toppen er helt bagt og fyldet blevet flydende.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere lækre tærter her...
Jordbær-rabarbertærte
Rabarbertærte med smudredej
Tærte med hindbær og mandler

16 fristende opskrifter med rabarber og jordbær