Opskrifter

Sarah Bernhard kager

Fredag, 22. april 2011af Redaktion
Perfekte til at forsøde en weekend med...

(10 stk.)

Makroner
60 g smuttede mandler
1 bittermandel (hvis man kan få det)
1 æggehvide
80 g sukker
Revet skal af ½, usprøjtet appelsin

Fyld
2½ dl piskefløde
100 g mørk chokolade 70%

Overtræk
100 g mørk chokolade 70%
Kandiserede violer

Blend mandlerne i en foodprocessor. Pisk æggehviden meget stiv og dernæst sej med sukkeret. Vend appelsinskal og mandler i og bag i 10 klatter på bagepapir ved 175° i ca. 25 min., til de er lysebrune. Tages ud og afkøles helt på bagerist.
Imens kan hakket chokolade og fløde koges op og afkøles til det er flydende, men ikke stift. Hold øje med det. Piskes op til en ganache (creme), der kommes i en sprøjtepose og fordeles på den flade side af makronerne. De stilles i fryseren i 1 time og overtrækkes med smeltet, tempereret chokolade og pyntes. Har begrænset holdbarhed grundet fløden i cremen, men på køl kan de holde ca. 3-4 dage.

Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen

FINE SKÅLE PÅ BORDET

Flot og klassisk skålesæt fra Ib Laursen i isblå.
Sættet kan købes på Familie Journal shoppen til 299 kr. (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Hurtige butterdejslinser
Hurtige nougatknuder
Chokoladekerne med flydende kerne






Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)