Sukkerfri hindbærtærte
Opskrift på sukkerfri hindbærtærte
(10 pers.)
Bund:
175 g hakkede mandler
175 g smør
9 spsk. Hermesetas Stevia Sweet Drys-Let
Hermesetas Stevia Sweet Drys-Let er et sødestof på basis af Stevia-ekstrakt. 1 teske Drys-Let søder som 1 teske sukker.
175 g mel
2 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
1 tsk. stødt muskatnød
1 æg
1 æggeblomme
Fyld:
400 g friske hindbær
1 spsk Hermesetas Stevia Sweet Drys-Let
Sådan bager du sukkerfri hindbærtærte
Beklæd en springform på ca. 23 cm med bagepapir. Kom mandler, smør, Hermesetas Stevia Sweet, mel, salt, bagepulver, muskatnød, æg og æggeblomme i en blender og blend det godt sammen.
Fordel halvdelen af dejen i bunden af formen. Fordel hindbærrene over bunden og drys med Hermesetas Stevia Sweet. Fordel resten af dejen over bærrene.
Bag tærten ved 180º i ca. 45 min. Lad tærten køle af i formen. Tag tærten ud af formen og drys en smule Hermesetas Stevia Sweet Drys-Let på toppen.
Servér med cremefraiche.
Har du mere lyst til muffins? Se vores store galleri med opskrifter på massevis af muffins her