Opskrifter

Toves kokos- kransekage

Torsdag, 29. december 2016af Tove Mogensen. Foto: Carina Krüger Foto: Carina Krüger
Denne uges bedste opskrift gik til Tove med hendes kokos-kransekage. Udover de klassiske ingredienser indeholder kransekagestængerne også kokosmel og er pyntet med mørk chokolade.
(12 stk.)

Det skal du bruge til Toves kokos-kransekage:

250 g marcipan 200 g kokosmel 80 g sukker 3 æggehvider 50 g mørk chokolade Prøv også: Hjemmelavet marcipan til din kransekage

Sådan laver du kransekagen

Riv marcipanen og bland den med kokos og sukker. Tilsæt æggehviderne og ælt massen godt sammen. Del massen i 12 stykker og tril disse til 1 cm tykke pølser. Læg pølserne på en plade med bagepapir og tryk dem spidse i toppen. Bag kransekagestængerne ved 200° i 15 min., til de er gyldne, og lad dem køle af på pladen. Smelt chokoladen over vandbad, kom den i en lille sprøjtepose og dekorér stykkerne. Du finder også 8 skønne opskrifter på kransekage i galleriet nedenfor
8 opskrifter på kransekage til nytår