Opskrifter

Vandbakkelser med hindbærcreme

Lørdag, 25. juni 2011af Redaktion
Søde vandbakkelser - smager rigtig skønt!

(16 stk.)
40 min. + 3 timer på køl

2 dl piskefløde
100 g hvid chokolade
65 g smør
2 dl vand
1 tsk. sukker
65 g mel
2 æg
100 g hindbær
Revet skal af 1 usprøjtet lime
100 g flormelis
1 spsk. limesaft

Giv fløden et opkog, tilsæt chokoladen og rør blandingen sammen til en ensartet masse. Stil chokolademassen på køl i mindst 3 timer.
Smelt smør i en gryde, tilsæt vand og sukker og pisk melet i. Lad dejen koge sammen, mens der røres til den slipper gryden. Tag dejen af varmen og lad den køle lidt.
Rør æggene i et ad gangen og rør, til dejen bliver glat og skinnende. Sæt dejen som 16 små toppe på en plade med bagepapir og bag dem ved 175° i 30 min.
Pisk den kolde flødeblanding op til en luftig creme og vend hindbær og revet limeskal i. Halver vandbakkelserne og læg en skefuld creme i hver.
Rør flormelissen med limesaft til en glat glasur og dekorer vandbakkelserne.

Bageopskrift: Kristina Marckmann

SØDE MUFFINFORME

De søde muffinforme findes i flere farver og kan købes for 19 kr. pr. stk. i Familie Journal Shop (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Vandbakkelser med gruyereost og basilikum
Gâteau Saint Honoré med bær
Chokoladeprofiterolles med hindbærsauce




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)