Opskrifter

Chokoladeprofiterolles med hindbærsauce

Fredag, 17. april 2009af Redaktion
Vandbakkelser, der slet ikke er til at stå for...

(6 pers.)

Eclairs (vandbakkelser)
30 g smør
125 g vand
75 g sigtet hvedemel
Ca. 2 æg pisket sammen


Chokoladesorbet
85 g kakao
50 g glukose
6 dl vand
75 g mørk chokolade
180 g sukker
5 g Melatin

Sauce
200 g frosne hindbær
2-3 spsk. sukker
1 spsk. vand

Begynd med at bage eclairs. Kog smør og vand sammen. Rør melet i og skru ned for varmen. Lad det jævne. Afkøl let og rør så æggene i lidt ad gangen, til det er "skrivefast" og ikke for tykt. Afsættes som små boller på bagepapir og bages ved 200° i 20 min. Skru ned til 180°, men åbn endelig ikke ovnen. Bag videre i 15 min., til de er meget gyldne og bagte indeni.
Bland sukker og Melatin sammen med kakao og glukose og vand i en gryde og varm op til kogepunktet under omrøring. Køles af til badevandstemperatur. Hak chokoladen groft og rør den ud i massen. Køles helt af og fryses under omrøring. Kugles op og lægges i de halverede eclairs, der drysses med sigtet flormelis og serveres med kold, blendet hindbærsovs.

Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Prøv også...
Profiterolles med chokoladesauce
Letbagt chokoladekage med sorbet og vanlijecreme
Romfromage med mandler og hindbærcoulis