Opskrifter

Video: Sådan laver du risengrød og risalamande

Onsdag, 16. december 2015af Helle Brønnum Carlsen, Video: Aller VisualsVideo: Aller Visuals
Se med når Helle Brønnum Carlsen viser, hvordan du laver en lækker risengrød og risalamande

Se hvordan du laver risengrød og risalamande

Se videoen hvor Familie Journals madskribent Helle Brønnum Carlsen viser dig, hvordan du laver en lækker risengrød - og hvordan du laver risengrøden til risalamande.

Det skal du bruge til risengrød:

(4 pers.)

2 dl vand
1½ -2 dl grødris
1 l sødmælk
¼ tsk. salt

Mere om risalamande og risengrød? Se disse 10 tips til alskens slags julegrød

Tilbehør
Stødt kanel
Sukker
Smør

Sådan laver du risengrøden

Kom vand og ris i en stor kasserolle og bring det i kog, så brænder det ikke så let på.

Tilsæt mælken og bring det i kog.

Skru ned til lidt under middelvarme og rør i gryden, mens grøden småkoger.

Lad den småkoge i ca. 45 min. Husk at røre i gryden af og til.

Servér grøden varm med kanel, sukker og smør.

Prøv også: Hjemmelavet rødkål smager bedst! Hent Familie Journals lækre opskrifter her

Det skal du bruge til risalamande:

½ l piskefløde
1 vaniljestang
ca. 40 g sukker
100 g smuttede mandler

Sådan laver du risalande risalamande

Pisk fløden til skum og rør den op med vaniljekorn udrørt i lidt sukker.

Fold flødeskummet i den kolde risengrød sammen med grofthakkede mandler og én hel mandel.

Servér med kirsebærsovs.

Er du også vild med jul? Så vær med i vores Facebook-gruppe JUL - mad, pynt og ideer