Opskrifter

Kalkunrullepølse

Lørdag, 11. april 2009af Redaktion
(1 stk.)15 min. + 2 døgn i lage + 90 min. kogetid1 kalkunbryst100 g fedtnet4 fed hvidløg1 bdt. persille1 spsk. hakket frisk timian ½ spsk. salt2 tsk.

(1 stk.)
15 min. + 2 døgn i lage + 90 min. kogetid

1 kalkunbryst
100 g fedtnet
4 fed hvidløg
1 bdt. persille
1 spsk. hakket frisk timian
½ spsk. salt
2 tsk. peber
3 blade husblas

Saltlage

1½ l vand, 250 g groft salt, 250 g sukker, 10 hele peberkorn

Kogelage
2 l vand, 1 spsk. salt, 1 gulerod, 1 løg, 5 hele peberkorn

FEDTNET

Svinefedtnet er en hvid hinde med indlagte fedtstrenge, der ligger rundt om svinets vom. Fedtnettet bruges til at holde fars eller krydderurter på plads eller som her til at fæstne kødet i en bestemt form (rouladen). Fedtnettet skal typisk bestilles hos slagteren, hvis han ikke har det frossent. Fedtnettet skylles i koldt vand, foldes forsigtigt ud og de groveste fedtstrenge skæres fra, hvorefter det er klar til brug.

Skær kalkunbrystet næsten igennem og bred det ud, så det bliver dobbelt så stort og halvt så højt. Hak hvidløg, persille og timian og fordel det på kalkunbrystet sammen med salt og peber. Læg udblødt husblas over og rul brystet stramt sammen som en roulade. Skær et passende stykke fedtnet til og pak det omkring rouladen. Rør saltlagen sammen og lad rouladen trække heri i 2 døgn. Kog rullepølsen i kogelagen i 1½ time og lad den køle af under pres.

Madopskrift: Kristina Miechels


Mere til frokostbordet...
Lun kyllingeleverpostej
Senneps-æblesild
Hjemmelavet kyllingesalat