Opskrifter

Kryddersnaps

Onsdag, 24. august 2011af Redaktion
Lav din egen snaps: slåenbærsnaps, paradisæblesnaps og timiansnaps

Få tips til hvordan du fremstiller snaps her...

Slåenbærsnaps

Slåen plukkes i okt.-nov., når bærrene er næsten sorte.

70 cl Brøndums Snaps eller Brøndums Snaps Klar
Slåenbær

Læg de modne slåenbær i dybfryseren i en uge, så de mister deres bitterhed. Lad dem derefter tø op.
Fyld et glas 1/3 op med bær og Brøndums Snaps eller Brøndums Snaps Klar for resten.
Lad essensen trække i ca. 3 mdr., hvorefter den filtreres.
Tilsæt Brøndums Snaps eller Brøndums Snaps Klar, til den ønskede styrke og smag er nået. Kryddersnapsen kan evt. afrundes med en smule honning.

Paradisæblesnaps

70 cl Brøndums Snaps Klar
Paradisæbler eller evt. alm. æbler
Evt. hel kanel

Fyld et glas halvt op med paradisæbler fra haven - og gerne lidt kanel - og overhæld med Brøndums Snaps Klar. I mangel af paradisæbler kan almindelige æbler bruges. Lad essensen trække i et par måneder.
Filtrer essensen, fortynd den evt. med yderligere Brøndums Snaps Klar og nyd den til desserter.

Timiansnaps

70 cl Brøndums Snaps eller Brøndums Snaps Klar
Frisk timian - de unge skud og lidt blomster

Fyld et glas 1/3 op med timian og Brøndums Snaps eller Brøndums Snaps Klar for resten. Lad essensen trække i ca. to døgn, hvorefter den filtreres.
Fortynd essensen med Brøndums Snaps eller Brøndums Snaps Klar til den ønskede styrke og smag er nået.

Madopskrift: Aalborg Akvavit


Få tips til hvordan du fremstiller snaps her...


Find flere opskrifter på snaps her...
Gyldne dråber
Skovmærkesnaps
Blommesnaps med anis

Drik en snaps til...
Laksetatar med limemarineret agurk
Kartoffelsalat med rygeost
Røget laks med spiantsalat




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)