Opskrifter

Briocher med hindbærsyltetøj

Onsdag, 10. november 2010af Redaktion
En briochedej er en syndig sag – lavet på masser af smør, men når morgenmaden skal være noget helt særligt, bør man med god samvittighed sætte disse på bordet

(18 stk.)

15 g gær
½ dl vand
1 tsk. salt
75 g sukker
5 æg
550 g mel
250 g blødt smør
100 g hindbærsyltetøj
Æg til pensling

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, sukker og æg. Bland melet i lidt ad gangen, til dejen har en smidig konsistens, og stil den til hævning et lunt sted i 2 timer. Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt smørret ind i dejen. Dæk dejen til og stil den på køl natten over. Del dejen i to dele svarende til 1/3 og 2/3 og form 18 boller af hver. Smør 18 portionsforme og læg en stor bolle med en lille fordybning i hver. Kom en tsk. hindbærsyltetøj i hver fordybning og læg de små boller over. Lad briocherne efterhæve i 20 min., pensl med æg og bag dem ved 220° i 20 min.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Italiensk nøddekage
Æbleboller med tranebær
Muffins med chokolade