Grønsagstærte med oregano og emmentaler
(4 pers.)
2 gulerødder
2 porrer
200 g knoldselleri
1-2 kviste timian
1-2 kviste oregano
3 æg
2½ dl piskefløde
3 spsk. majsmel
100 g revet emmentaler
Salat med sennepsdressing
1 egebladssalathoved
1 romainesalathoved
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. hvidvinseddike
4 spsk. olivenolie
Salt og friskkværnet peber
Tænd ovnen på 200°. Skræl gulerødderne og riv dem groft. Rens porrerne og skær dem i skiver. Skræl selleristykket og riv det groft. Bland gulerødder, porrer og selleri. Rør hakket timian og oregano i. Smør en tærteform med olie. Fordel grønsagsblandingen i tærteformen og pres den godt sammen. Pisk æg, fløde og majsmel sammen og fordel det over grønsagerne i fadet. Drys med emmentaler i et jævnt lag. Bag tærten i ovnen i ca. 30 min., til den er gylden og fast.
Salat med sennepsdressing: Skyl og tør de 2 slags salater. Pluk bladene i grove stykker. Rør sennep og eddike sammen og rør olien i lidt ad gangen. Smag til med salt og peber. Læg salaten i en salatskål og hæld sennepsdressingen over lige før servering. Server med godt brød til, så har du et lækkert og mættende måltid.
Madopskrift: Marie Melchior Mikkelsen
DAMP DINE RÅVARER
Damp dine råvarer i deres egen saft med dampboksen fra Lékué, og opnå den dybe og intense smag. Boksen kan købes i shoppen til 249 kr. (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Skinkesalat med pærer, ost og mandler
Bondesalat med nektarindressing
Tærte med svampe og kylling
Find mange flere tærter her...
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)