(2 pers.)
Tærtebund
100 g fuldkornshvedemel
100 g hvedemel
1 tsk. salt
100 g koldt smør
2-3 spsk. koldt vand
En tærteform (rund eller aflang)
Smør til formen
Porrefyld
3-4 porrer
2 fed hvidløg
6 kviste timian
Olie til stegning
Salt
250 g ricotta (italiensk friskost)
1 æg
½ dl mælk
½ dl friskrevet parmesan
Salt og friskkværnet peber
Tilbehør
100 g blandede salatblade
Æblecidereddike
Olivenolie
TIP
Hvis du vil spare tid, kan du bruge en færdig tærtedej fra supermarkedets køledisk
Tærtebund: Bland de 2 slags mel og salt. Skær smørret i tern og smuldr det fint i melet (evt. i en foodprocessor).
Saml hurtigt dejen med lidt koldt vand til en sammenhængende klump. Pak den ind i husholdningsfilm og læg den på køl i ca. 15 min., mens du klargør fyldet.
Porrefyld: Skær porrerne i tynde skiver, skyl dem grundigt og lad dem dryppe af i en si. Pil hvidløget og skær det i tynde skiver. Opvarm en pande med lidt olie og steg porrer, hvidløg og timianblade let ved svag varme i 5 min., uden at porrerne tager farve - de skal blot falde lidt sammen. Krydr med salt.
Rør ricotta sammen med æg, mælk, parmesan, salt og peber. Tænd ovnen på 200°.
Rul tærtedejen tyndt ud og læg den i en smurt tærteform. Prik den med en gaffel og forbag den i ovnen i 10 min.
Fordel porrefyldet i tærtebunden og hæld ricottablandingen over.
Bag tærten i ovnen i ca. 35 min. Skyl salaten og vend den sammen med æblecidereddike og olie.
Server som tilbehør til den varme tærte.
Madopskrift: Camilla Biesbjerg Mikkelsen
SØDE MUFFINFORME
De søde muffinforme findes i flere farver og kan købes for 19 kr. pr. stk. i Familie Journal Shop (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Grønsagstærte med oregano og emmentaler
Omelet med emmentaler
Porretærte med krydderurter
Find mange flere tærter her...
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)