Opskrifter

Hjemmelavet tærte med fyld af kylling og grønne asparges

Tirsdag, 21. april 2015Opdateret 14. aprilaf Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Her får du opskriften på en lækker tærte med kylling og asparges, der egner sig som frokostret eller som middagsret serveret med en god blandet salat.
1 t og 5 min
4 personer
Tærtedej
250 g mel
150 g smør
1 tsk. salt
15 g gær
½ dl vand
1 æg
Tærtefyld
1 bdt. asparges
100 g lufttørret skinke
300 g kogt kylling
2 æg
2 dl hytteost
Salt og peber
50 g revet mozzarella

Fremgangsmåde

  1. Hak mel og smør sammen til en smuldret dej og tilsæt saltet.
  2. Rør gæren ud i vandet og pisk ægget i.
  3. Saml dejen med æggeblandingen og stil den til hævning i 45 min.
  4. Skyl aspargesene, bræk enderne af og vikl lidt skinke om hver.
  5. Rul dejen ud i en plade på ca. 25 x 40 cm, læg den på en plade med bagepapir og fold 1 cm af kanten ind hele vejen rundt, så der dannes en kant.
  6. Del kyllingekødet i mindre stykker og bland dem med æg, hytteost, salt og peber.
  7. Fordel blandingen over dejen og læg aspargesene over.
  8. Drys med ost og bag tærten i 20 min. ved 225°.