Åben lasagne med kyllingeragout
(2 pers.)
Det skal du bruge til åben lasagne med kyllingeragout
4 kyllingeoverlår
Salt og peber
3 spsk. olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg
1 gulerod
1 stængel bladselleri
1 dl rødvin
½ ds. hakkede tomater
2 dl hønsebouillon
2 kviste timian
2 kviste rosmarin
2 laurbærblade
2 tsk. allehånde
4 lasagneplader
75 g hel parmesan
Prøv også: Lasagne med aubergine
Sådan laver du åben lasagne med kyllingeragout
Udben kyllingeoverlårene, skær kødet i store tern og drys det med salt og peber.
Brun kødet i en stor pande i olivenolie.
Pil og skræl løg, hvidløg, gulerod og bladselleri.
Skær det hele i små tern.
Kom det op til kyllingen og steg med i 5 min.
Tilsæt rødvin og efter yderligere 2 min. tomater og bouillon.
Kom timian, rosmarin, laurbær og allehånde ved.
Lad det småsimre i 30 min.
Kog lasagnepladerne i 6-7 min. i letsaltet vand.
Fold pladerne omkring ragouten i tre lag med pasta nederst og kød øverst.
Drys med parmesanost og sæt det i ovnen ved 200º i 5 min.
Servér straks med grøn salat.