Opskrifter

Blomkålssuppe med stegte rejer

Søndag, 3. juli 2016af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Smuk og smagfuld blomkålssuppe med stegte rejer på toppen
(3 pers.)

Det skal du bruge til blomkålssuppe med stegte rejer:

1 blomkål 1 mellemstor kartoffel 4 dl mælk 1 l grønsagsbouillon Salt og peber 2 spsk. olivenolie 2 spsk. citronsaft 1 rød chili 1 håndfuld persille el. løvstikke 200 g rejer Blomkålssuppe med svampedrys smager også himmelsk. Opskriften kan du finde her

Sådan laver du blomkålssuppe med stegte rejer

Skær 2 store blomkålsbuketter af og gem til drys. Skræl kartoflen. Skær resten af kålen og kartoflen i grove stykker og kog dem op med mælk og bouillon. Lad kålen simre i 20 min. under låg. Blend suppen til en cremet puré. Spæd evt. med lidt vand, hvis suppen er meget tyk. Smag til med salt og peber. Skær resten af blomkålen i små tern. Vend dem med olie og citronsaft. Hak chilien fint og persillen groft og vend dem med blomkål og rejer. Servér suppen med et drys blomkål, rejer og brød eller flutes. Er du også vild med rejer? Så prøv rejer på spid med stegt blomkål