Opskrifter

Brændende kærlighed på spansk

Fredag, 20. maj 2016af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Du kender sikkert den klassiske brændende kærlighed, men har du prøvet en spansk version? I den spanske brændende kærlighed er bacon og ristede løg skiftet ud med chorizopølse og persille.
(4 pers.)

Det skal du bruge til brændende kærlighed:

Prøv den klassiske version her: Brændende kærlighed 1¼ kg skrællekartofler 2 spsk. smør 2-3 dl mælk Salt og peber 4 løg 2 spsk. olivenolie 200 g chorizopølser 1 bdt. persille

Sådan laver du brændende kærlighed

Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem helt møre. Hæld vandet fra og mos dem med kartoffelmoser eller piskeris. Rør smør i mosen og spæd med lun mælk, til mosen er blød. Smag til med salt og peber. Skær løgene i skiver og svits dem i olie på en pande, til de er lysebrune. Skær chorizoen i skiver og steg den sammen med løgene i ca. 10 min. Vend hakket persille i løg og pølser og anret blandingen oven på kartoffelmosen. Servér brændende kærlighed som en hovedret eller som tilbehør til andre spanske delikatesser. Prøv også: Kartoffelmos med rodfrugter