Opskrifter

Coq au vin

Tirsdag, 17. januar 2017 Af: Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina Krüger.Af: Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina Krüger.
Coq au vin! Der er ikke noget så lækkert, som at sætte tænderne i et stykke saftigt hanekylling, der har simret i rødvin.

Coq au vin

Ingredienser

(4 pers.) 1 kylling 10 små skalotteløg, gerne røde 250 g champignoner ½ flaske rødvin 2 fed hvidløg 50 g spæk, bacon el. panchetta 2 spsk. olivenolie 40 g smør 25 g mel 1 glas cognac 3 kviste timian 2 laurbærblade 3 kviste persille Salt og peber Synes du godt om coq au vin, så prøv også kylling på italiensk

Fremgangsmåde

Partér kyllingen i 8 stykker og drys dem med salt og peber. Brun kødet i olie og tag dem op. Rens løg og champignoner. Kom små stykker spæk, hele løg og hele champignoner i gryden og steg i 10 min. Tag det op og kom kyllingen tilbage i gryden. Flambér med cognac. Kom vin, knuste hvidløgsfed, timian, laurbær og persille i gryden og lad det småkoge under låg i 45 min. Rør smør og mel til en smørbolle og jævn sovsen. Lad det koge 10 min til. Serveres med flutes og grøn salat.