Falaffel med mynteyoghurt
(4 pers.)
15 min. + 30 min. i ovnen
4 mellemstore kartofler
400 g udblødte og kogte kikærter (evt. fra dåse)
2 spsk. kikærtemel, rismel eller 1 spsk. majsstivelse
2 tsk. paprika
Saft og skal fra en usprøjtet citron
30 g revet parmesan
Salt og peber
Sovs
2 dl tyk yoghurt
1 lille bundt mynte
1 fed hvidløg
Salt og peber
Revet skal af en usprøjtet citron
Tilbehør
Rucolasalat, stegte peberfrugter og brød
Skræl kartoflerne og kog dem i 15 min. Blend kartoflerne med de øvrige ingredienser. Form 16 boller. Kom dem i en lille bradepande og smør med olie. Steg i ovnen ved 200° i 30 min. Rør yoghurt med mynte, fintrevet hvidløg, salt, peber og revet citronskal. Server med rucolasalat, stegte peberfrugter og brød, der evt. kan være færdigkøbt fladbrød.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
SJOV MED FORME
Søde pandeforme, der er perfekte til påske. Gør det sjovere at lave pandekager eller spejlæg sammen med børnene. Formene koster 69 kr., og kan købes her... (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Små falafler
Shawarma
Pitabrød med rejer og hummus
Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)