Opskrifter

Farserede kålruller

Onsdag, 5. oktober 2011af Redaktion
Server med brød til at søbe den gode sky op med

(4 pers.)
20 min. + 35 min. i gryde

8 store spidskål
2 spsk. olivneolie
50 g bacon
400 g hakket svinekød
2 porrer, hakkede
3 fed hvidløg, hakkede
2 revne gulerødder
2 spsk. hakket, frisk timian
1 glas hvidvin
Salt og peber
50 g brødkrumme
1½ dl hønsebouillon

Tilbehør
Brød og tomatsalat

Fjern det midterste stykke af stilken på bladene og blancher dem i saltet vand i 1 min. Steg bacon, kød og hakkede grønsager i olie og tilsæt timian, vin, salt og peber. Lad det simre i 5 min. Drys med smuldret brødkrumme og sluk.
Fyld blandingen i bladene og rul samme til små dolmere. Læg dem i et ovnfast fad og hæld bouillon ved. Stil det hele i ovnen ved 160° i 35 min. Server med brød til at søbe den gode sky op med og en godt krydret tomatsalat til.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

PRAKTISK KOGE- OG SKYLLENET

Gør madlavningen lidt lettere med koge- og skyllenettet fra Lékué.
Køb det for 99 kr. i Familie Journals Shop (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Kylling i kål
Kål i kål
Koteletter med sennepsstuvet kål







Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)