Opskrifter

Fiskebøffer med mavebælte og citronsauce

Fredag, 22. maj 2009af Redaktion
Lækker fiskefilet med citronsauce

(4 pers.)

4 stykker (2-3 cm tykke) filet af torsk, kuller, kulmule eller rødfisk uden skind, ca. 800 g
Revet skal af 1 usprøjtet citron
1-2 tsk. hakkede (citron)timianblade
En smule salt
Kværnet peber
12 tynde skiver bacon
1 spsk. olie

TIP

Fold fiskestykkerne til bøffer: Fiskefileter har en rygside med bugsiden nedenunder. Fold bugsiden ind under rygsiden, så stykket bliver ensartet tykt


Sauce
6 spsk. mayonnaise
Rigelig citronsaft
Klippet dild
Et nip sukker


Tilbehør
Mangetout-ærter
Nye kartofler



Fold fiskestykkerne og krydr med citronsaft, timian, salt og peber. Læg baconskiverne let taglagt 2 og 2 på et bræt og pres dem længere med en bredbladet kniv. Læg fiskestykkerne ovenpå og vikl baconen om. Varm olivenolie på en pande og læg fisken på med den pæne side opad. Steg dem 2 min. og stil panden i ovnen (folie om håndtaget) ca. 10 min. ved 200°, tiden afhænger af bøffernes tykkelse.

Sauce
Rør mayonnaise med citronsaft, så den bliver rigtig syrlig. Smag til med salt og en anelse sukker.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Mere med fisk...
Fiskesuppe
Fisketærter med spinat og stenbiderrogn
Tungratin
Suppe med fjordrejer
Rødspættefiletter med marinerede jordskokker