Opskrifter

Frikadeller med champignon og cremet løgsovs

Torsdag, 7. januar 2010Opdateret 28. februaraf Kristina Marckmann
Nem og lækker opskrift på hjemmelavede frikadeller fyldt med champignon og gulerødder serveret med en cremet løgsovs.
30 min
3 personer
Frikadeller med løgsovs
400 g hakket kalv og flæsk
2 tsk. salt
1 æg
1 dl rasp
1 dl mælk
100 g revne gulerødder
1 fed hakket hvidløg
1 spsk. oregano
200 g finthakkede champignoner
1 løg
1 spsk. smør
1½ spsk. mel
3 dl mælk
Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Rør det hakkede kød med salt, æg, rasp, mælk, gulerødder, hvidløg, oregano og halvdelen af champignonerne til en lind fars.
  2. Form farsen til frikadeller og steg dem ved middelhøj varme i 6-7 min. på hver side.
  3. Hak løget og svits det let i smørret sammen med resten af champignonerne.
  4. Drys melet over og rør mælken i lidt efter lidt.
  5. Lad sovsen koge i 5 min. og smag til med salt og peber.
  6. Server med kogte kartofler og dampede karotter.