Opskrifter

Frikadellespid med agurke-kartoffelsalat

Torsdag, 30. april 2009af Redaktion
Frikadeller på en ny og smagfuld måde

(4 pers.)
30 min.

500 g hakket svinekød
60 g mel
1 æg
1½ dl mælk
½ revet løg
1 fed hakket hvidløg
1 hakket chili
1½ tsk. salt
½ tsk. peber
1 agurk
1 spsk. salt
750 g små kogte kartofler
1 rødløg
1 dl hakket persille
1 fed presset hvidløg
2 spsk. æbleeddike
½ dl koldpresset rapsolie

Rør en fars af kød, mel, æg, mælk, løg, hvidløg, chili, salt og peber og form farsen til lange frikadeller om 8 spid. Halver agurken og fjern kernerne. Skær agurken i skiver og lad dem trække med salt i 10 min. Skær kartoflerne i tern og hak løget. Rør en dressing af persille, hvidløg, eddike og olie og vend agurk, kartofler og løg heri. Steg frikadellespiddene gyldne ved middelhøj varme i 7 min. på hver side og server med gulerodsstave.

Madopskrift: Kristina Miechels


Prøv også...
Restkrebinetter med grønt
Svinekoteletter med chilimos og dijoncreme
Frikadeller med fennikelsalat