Opskrifter

Gris Stroganoff

Torsdag, 14. juli 2011af Redaktion
Et dejligt alternativ til bøf stroganoff

(4 pers.)
20 min.

250 g pastaskruer
2 spsk. olivenolie
2 store løg i skiver
500 g svinemørbrad eller tilsvarende mørt, magert svinekød
2 spsk. paprika
2½ dl lys bouillon
2½ dl cremefraiche 38%
Salt og peber
1 lille bundt hakket persille

Tilbehør
Grøn salat med fintsnittet blomkål og grønt drys

Bring vand i kog til pastaen og tilsæt salt. Varm imens olien i en stor pande eller wok.
Steg løgene i skiver ved medium varme i 5 min. Skær svinekødet i tern og lad det brune med i 5 min. Rør paprika, salt og peber ved og tilsæt bouillon. Lad det småsimre, mens du samtidig koger pastaen.
Lige inden servering røres cremefraiche og hakket persille i.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

FLOT FRANSK SKÅL

Sød lille skål fra Green Gate i grøn med hvide prikker. Skålen kan købes for 89 kr. i Familie Journals Shop (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Bøf stroganoff
Svinekotelet med cashewnødder
Nakkekoteletter med kartoffelsalat






Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)