Opskrifter
Ingers fiskeret
Onsdag, 3. november 2010af Redaktion
Læsernes bedste opskrift kommer i denne uge fra Inge S. Jensen, København Ø. Se hendes opskrift på Ingers fiskeret her
(1 pers.)
150 g kogte kartofler
1 fiskefilet
1 kogt porre i skiver
1 spsk. cremefraiche
Salt og peber
1 spsk. rasp
10 g smør
Smør en ovnfast portionsskål og skær kartoflerne i skiver. Fordel kartofler, fisk, porre og cremefraiche lagvist i skålen og krydr med salt og peber. Drys med rasp og fordel smørret i små klatter over. Sæt skålen i ovnen ved 225° i 20 min., til raspen er gylden og sprød og server.
Madopskrift: Inge S. Jensen
Find flere retter her...
Sød-sur makrel
Aubergineruller med fisk
Stegt fisk med irsk kartoffelmos