Opskrifter

Kalvecuvette med bagt kartoffel

Fredag, 1. juli 2011af Redaktion
En dejlig middag til 4 personer

(4 pers.)
15 min. + 1 time i ovn/grill

4 bagekartofler
1 kalvecuvette (600 g)
1 tsk. salt
3 stilke rosmarin
100 g blødt smør
1 usprøjtet citron
1 spsk. hakket citrontimian

Tilbehør
Marinerede bønner

Vask kartoflerne og skær et kryds i toppen. Pak hver kartoffel i stanniol og bag dem imellem kullene i grillen eller i ovnen ved 200° i 1 time. Læg cuvetten i et ovnfast fad eller en foliebakke, gnid den med salt og stik rosmarinen i mindre stykker ned i kødet. Steg cuvetten i en kuglegrill under låg eller i ovnen ved 200° i 35 min. Rør smørret med fintrevet citronskal, 2 tsk. citronsaft og citrontimian og kom smørret i en sprøjtepose og sprøjt det ud i små toppe. Sæt smørtoppene i fryseren i 30 min., til de er blevet faste, og server med marinerede bønner.

Madopskrift: Kristina Marckmann

PRAKTISK KOGE- OG SKYLLENET

Kog forskellige grønsager på én gang med koge- og skyllenettet fra Lékué.
Køb det for 99 kr. i Familie Journals Shop (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Nakkekoteletter med kartoffelsalat
T-bonesteak med persillesmør
Hakkebøf med hyldeblomst







Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)