Opskrifter

Kalvecuvette med whiskysauce

Fredag, 22. november 2024Af Timm Vladimir Foto: Columbus Leth
Prøv denne opskrift på mørt kalvecuvette med en fyldig whiskysauce – en ret der imponerer.
1 t
4 personer
Kalvecuvette:
800 g kalvecuvette
Salt og peber
1 spsk. olivenolie
Whiskysauce:
2 skalotteløg
2 fed hvidløg
25 g smør til stegning
1 spsk. brun farin
1 tsk. tabascosauce
2 spsk. tomatpuré
1 spsk. røget paprika
1 spsk. tørret timian
6 dl kalvefond
2½ dl piskefløde
1 dl whisky
1 citron
Salt og peber
Til servering:
Hasselbackkartofler
Blandet grøn salat

Fremgangsmåde:

Kalvecuvette:

  1. Lad cuvetten trække en halv time på bordet.
  2. Tænd ovnen på 180°.
  3. Krydr cuvetten med salt og peber.
  4. Brun den godt af på alle sider i olie på en pande.
  5. Læg cuvetten i en bradepande.
  6. Sæt cuvetten i ovnen, og steg den i 25 minutter.
  7. Tjek evt. kernetemperaturen med et stegetermometer (temperaturen skal ligge på 53-54°).
  8. Tag cuvetten ud af ovnen, og lad den trække på bordet.

Whiskysauce:

  1. Pil og hak skalotteløg og hvidløg fint.
  2. Svits begge dele i smør, til løgene er klare. Hæld farin i, og lad det simre i 2-3 minutter.
  3. Tilsæt tabasco, tomatpuré, paprika, timian og fond, og lad det simre i yderligere 15 minutter.
  4. Hæld til sidst fløde og whisky i saucen, og lad den koge let ind.
  5. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Servering:

  1. Skær cuvetten i tynde skiver, og servér med hasselbackkartofler, whiskysauce og en blandet grøn salat.