Koteletter med sennepsstuvet kål
(3 pers.)
25 min.
450 g kål (savoy-, hvid- el. spidskål)
3 nakkekoteletter
Salt og peber
Smør til stegning
2 spsk. smør
1 hakket løg
½ spsk. hakket kapers
3 spsk. mel
3 dl mælk
2 spsk. grov sennep
Salt og peber
Skær kålen i strimler, blancher den i letsaltet vand og lad den dryppe godt af. Krydr koteletterne med salt og peber og steg dem i lidt smør ved middelhøj varme i 6-7 min. på hver side. Smelt smørret i en gryde og sauter løget heri. Rør melet i og tilsæt mælken lidt ad gangen, mens der piskes. Rør sennep og kapers i sovsen og smag til med salt og peber. Vend spidskålen i stuvningen og varm den igennem. Server med kogte kartofler og dampede gulerødder.
Madopskrift: Kristina Miechels
Prøv også...
Lammekoteletter med blommesalat
Røde koteletter med fennikelrisotto
Kebab af svinekød med rabarbersalsa