Opskrifter

Krebinetter med spidskålssalat

Tirsdag, 2. juli 2013af Redaktion
Salaten er sød og sprød og falder i smag hos de fleste børn

Ingredienser til krebinetter med spidskålssalat

(3 pers.)

500 g hakket kalv og flæsk
2 fed hvidløg
Salt og peber
1 spsk. olie
1 spidskål
2 dl syrnet fløde
2 spsk. æblegelé
150 g jordbær
50 g frisk feta

Fremgangsmåde til krebinetter med spidskålssalat

Form kødet til krebinetter, krydr med salt og peber og knus hvidløgene. Snit spidskålen fint og pisk fløde og æblegelé sammen. Vend kålen i dressingen sammen med jordbær og feta i små tern. Steg krebinetterne i olien sammen med hvidløg ca. 5-6 min. på hver side.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Frikadellepinde med sommerkartofler
Kaffepaneret bøf med flødekartofler


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)