Krydderkål
Opskrift på krydderkål
(8 pers.)
800 g snittet rødkål
2 løg
20 g andefedt el. smør
1 dl rødbedelage
6 skiver kogt, syltet rødbede
½ dl æbleeddike
3 hele nelliker
½ tsk. stødt koriander
1 tsk. salt
Ca. 6 spsk. rørsukker el. farin
Ikke til krydderkål? Så prøv en klassisk and med tyttebærsovs og rødkål
Snit kålen og hak løgene. Svits det i en sauterpande eller tykbundet gryde i andefedt eller smør. Det skal svitses under jævnlig omrøring, 4-5 min., til kålen er faldet lidt sammen. Tilsæt de to slags eddike. Skær rødbedeskiverne i tern og kom dem i kålen sammen med krydderierne, salt og 4 spsk farin. Nu skal det snurre ca. 20 min. under låg, til kålen er mør, men stadig har lidt bid. Smag til med sukker og salt.
TIP: Kålen kan laves med sødemiddel, og den kan fryses.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Løgsild med appelsin
Krydderfedt med grever