Krydret medister og julesalat
Ingredienser til krydret medister
(4 pers.)
600 g nakkekam uden svær
200 g brystflæsk
2 skalotteløg
1 spsk. groft havsalt
1 tsk. chiliflager
2 tsk. paprika
2 tsk. hele fennikelfrø
2 fed hvidløg
1 dl hvidvin
2 m svinetarm
Fremgangsmåde til krydret medister
Hak kødet groft én gang på kødhakkeren sammen med flæsk og de pillede løg. Stød salt, chiliflager, paprika, fennikelfrø og hvidløg i en morter og rør det i farsen sammen med vinen. Kom det i pølsestopperen eller i køkkenmaskinen med påsat pølsehorn og stop ca. 12 små medisterpølser. Bring en gryde vand i kog. Læg pølserne i det kogende vand og sluk. Lad dem trække 1-2 min., til de lige får facon og bliver lidt faste. Steg pølserne på en pande ca. 4-5 min. på hver side, til de er gennemstegte. Servér med julesalat.
Ingredienser til julesalat med figner og nødder
(4 pers.)
6 figner
1 dl flydende honning
2 spsk. balsamicoeddike
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
50 g hasselnødder
2 julesalater
½ iceberg salat
Tilbehør
Tomatsalsa og groft brød
Fremgangsmåde til julesalat med figner og nødder
Skær fignerne i halve eller kvarte, som du synes. Læg dem i et ovnfast fad og hæld en blanding af honning, balsamico, olie, salt og peber over. Stil dem i ovnen ved 220º i 6-8 min. Rist nødderne let i ovnen. Skyl salaterne, snit dem og anret dem som bund. Læg de lune figner på salaten og drys med nødderne. Servér salaten til pølserne sammen med en god tomatsalsa og groft brød.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Andepostej
Medister med sennepsmarinerede kartofler
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)