Opskrifter

Kyllingefileter i gryde med kartofler, gulerødder og estragon

Søndag, 21. december 2008Opdateret 17. januaraf Helle Brønnum Carlsen
Denne kyllingegryde får et løft med frisk estragon. Du kan dog sagtens vælge andre krydderurter.
45 min
2 personer

(2 pers.)
30 min. kogetid

4 kyllingefileter
3 skalotteløg i kvarter
1 gulerod i skiver
8 vaskede faste kartofler i kvarter el. halve
5 dl kyllingebouillon
2 dl (frosne) fine ærter
2 kviste estragon
2-3 spsk. cremefraiche

Tilbehør:
Brød og/eller en let salat

Kom kylling, skalotter, gulerod og kartofler i en gryde med bouillon og kog med låg i 15 min. Tilsæt så ærter og estragon og smag til. Lige før servering røres lidt cremefraiche i, og man kan servere mere ved bordet. Giv brød og en salat til.


Mere med kylling?
Kyllingedeller med varm rødbedesalat
Kylling svampefrikassé