Lasagne med parmaskinke
(4 pers.)
1 pakke friske lasagneplader, ca. 200 g
Sauce
15 g smør
2 spsk. mel
4 dl mælk
75 g revet parmesan
1 tsk. salt
Kværnet peber
Fyld
150 g lufttørret skinke
75 g valnødder
3 bananskalotteløg
2 fed hvidløg
1 bæger ricottaost, 250 g
25 g revet parmesan
Tilbehør
Salat
Sauce: Smelt smørret i en gryde, rør melet i og tilsæt mælken lidt ad gangen under piskning. Lad saucen småkoge 3 min. Tag gryden fra varmen og rør osten i. Smag til med salt og peber.
Fyld: Skær skinken i strimler. Hak valnødderne groft. Pil og hak skalotteløg og hvidløg. Bland skinke, nødder, løg og hvidløg med ricotta og smag til med salt og peber.
Dæk bunden af et smurt, ildfast fad med pastaplader. Dæk med et lag ricottablanding og ostesauce. Fortsæt skiftevis til alt er brugt. Slut med ostesauce og parmesan. Sæt fadet i ovnen ved 200° på midterrillen 20-25 min.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Baconstegt mørbrad
Sprød fisk i mornay-
sauce
Cannelloni med dild
og sej
HOLD MADEN FRISK
Lékués freshbags er ideelle til opbevaring af madvarer. De kan tåle fryseren, microovnen og opvaskemaskinen. En pose koster 149 kr. og kan købes her (link fjernet)
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)