Opskrifter

Nøddepanerede rødspætter med rejesovs

Søndag, 12. januar 2014af Redaktion
Fisk er godt!

Ingredienser til nøddepanerede rødspætter med rejesovs

(4 pers.)

4 hele, flåede rødspætter
100 g nødder
2 røde peberfrugter
1 skalotteløg
80 g smør
1 nip røget paprika
Salt og peber
200 g rejer
1 spsk. hvidvins-eddike
1 æg

Pynt
Rucola eller feldtsalat

Tilbehør
Kogte, pillede kartofler

Fremgangsmåde

Hak nødderne fint, men ikke til mel. Rens peberfrugterne og skær dem i små tern. Pil løget og skær det i tynde skiver. Kom peberfrugter og løg i en pande og steg dem i ca. 25 g smør, til de er halvmøre. Tilsæt først paprika, salt, peber og rejer, dernæst eddike og hold sautéen lun. Vend rødspætterne i pisket æg og så i nødderne. Steg dem i resten af smørret ca. 6 min. på hver side og servér med rejesovs og lidt salat hen over samt kartofler.

Tip: Se efter MSC- mærkning for at være sikker på, at fangsten ikke truer bestanden og
miljøet.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Rejesalat med jordskokker
Jelenas indbagte fisk


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)